Safecon Satellit optionen er, ligesom ordet antyder, noget der kredser om en planet. Og planeten er i dette tilfælde en central Safecon softwareinstallation og satellitten er én eller flere fjerntliggende decentrale alarmcentral software installationer (sites). Satellit installationen giver mulighed for, via forskellige administratorrettigheder, at tilgå specifikke kundedata på centralserveren. Afhængig af dataregisterlovgivning kan data f.eks. isoleres helt, så de kun kan tilgås af klientoperatører der er knyttet til én given satellit. Det kan være relevant hvis en satellit er placeret i ét land og centralserveren i et andet, eller begge i et land med en restriktiv dataregisterlovgivning.
Dvs. operatørerne på Satellitcentralen fungerer helt individuelt og har adgang til alle kommunikationsinterfaces, men bevarer et individuelt datasæt. Den store fordel er at en kunde med behov for flere alarm- og kontrolcentraler kan spare en hel del i serverinstallationer. Og det er samtidig med at satellitalarmcentralen, med en beskeden kundebase og dermed mindre bemandingsbehov, ikke skal gå på kompromis, men fortsat vil kunne nyde alle de fordele den store centrale alarm- og kontrolrumsløsning giver. Det giver vores kunder nogle oplagte salgsparametre at spille med til nogle meget fornuftige priser. Under fanen cases kan du læse om hvordan Doro Care (tidligere SOS international) bl.a. bruger vores Satellitløsning.